Kære Martin Thorborg: Du har ret og jeg vil ikke være bange mere....

Kære smukke, kloge, stærke, rige og modige Martin - 

Vi har kendt hinanden i nogle år. Delt lidt af hvert. Har endda haft det næsten sjovt til tider. Og du skrev noget klogt forleden om Klimakrisen og dét, at vi ikke skal være så pokkers bange, men snarere gør noget ved det. 

Det er derfor på tide, at du får sandheden om mig at vide... Her er den. Råt. Usødet. Uden mandelmælk....

Jeg drømmer om, at vi en dag kan se et GKI (GrædeKoneIndex) for alle politikere i Folketinget (og måske også en del journalister). 

Jeg har i mange år undret mig over, at politikere, der udspyr FUT (Frygt, Usikkerhed & Tvivl) 

- oftere er i pressen, 

- får flere stemmer og 

- stiger til vejrs i partierne.... 

Thi på trods af, at alt (næsten!) hele tiden bliver bedre i Verden, får vi hele tiden at vide, at vi trues af et eller andet forfærdeligt, og at NU er det lige op over. Det suppleres så på fantastisk vis af uoplyste borgere, der mener, at massedød på den ene eller anden måde er den eneste rigtige løsning. Helt vildt dumt, men nogle SKAL vel for Søren stemme på de negative tudeprinsesser i politik og presse :-). 

Når jeg sidder og overdænger uskyldige mennesker med positive tal for udviklingen i Verden bliver det tit kommenteret med, at det får man slet ikke indtrykket af, når man ser TV eller læser aviser, endsige lytter til politikere. Og det er jo rigtigt.

En forklaring jeg fik for nogle år siden (mht pressen) af en journalist lyder således: 

"Det er vores pligt at rapportere om dårlige ting, negative tendenser, katastrofer, osv. At omtale positive ting og udviklinger opfattes som gratis PR for én eller anden part. Kollegerne ser skævt til én".

Jeg har skullet høre på alverdens dommedagsprofetier via pressen, politikerne og lærerne siden jeg startede i Folkeskolen i Albertslund i 1968! 

Nuvel, jeg medgiver, at Albertslund og året 1968 ER en kras cocktail: Vore lærere tog os med ind til demonstrationer på Christiansborg Slotsplads - mod nedskæringer, naturligvis, som vi jo har haft NON-STOP siden 60'erne i Danmark (rent matematisk er det jo svært at få til at hænge sammen med de støt stigende offentlige budgetter hvert eneste år siden 30'erne, men pyt). 

Og lærerne tegnede og fortalte på tavlen, så vi kunne forstå, hvorfor Viet Cong var klogere og bedre end amerikanerne under Vietnamkrigen. 

Dansklæreren deltog endda i en gang Sandhed eller Kys i klassen, hvor han - da han bliver spurgt - udpegede Pernille som den pige han holdt mest af af alle pigerne, omend det ellers havde været Anette eller Kirsten. Det var tider. Vi fra Vestegnen kan noget.

Til sagen: Vi har været lige ved at dø af: Forurening, bly i jorden (særligt i Glostrup, kaldet Blystrup af Ekstra Bladet), DDT, Den Tredje Verden, Cubakrisen, De Syv Søstre, Oliekrise, Skovdød, Syreregn, Ozonhul, døde vandløb, terrorisme, oliespild, Three Mile Island, Reagan, NATOs dobbeltbeslutning, Barsebäck, atomaffald, overbefolkning, stråling fra mobiltelefoner, plasticrester i oceanerne, EF, EU, udryddelse af alle dyr, Chernobyl, GMO, fracking, regnskoven, havstigning, temperaturstigning, vandmangel, smeltende gletchere, madmangel, gærmangel, flygtninge, CO2, Trump, Nordkorea, Brexit.... 

Jeg er TRÆT af det. 

TRÆT af, at min søn, da han var 10 år gammel, pegede på min globus og spurgte: "Far, er det rigtigt, at Jorden er ved at dø? Det siger min lærer...." - hvorpå, da jeg prøvede at berolige ham, hans 14-årige søster sagde "Det er altså rigtigt, Mogens. Det siger mine lærere også!"

Jeg er TRÆT af det. Hvorfor skal vi skræmme alt og alle? Hvorfor skal et skolebarns liv være én lang række af frygte, der så bekvemt nok afløses af andre, før det står helt klart for barnet, at vi alligevel ikke skulle dø af den forrige trussel?

Så jeg drømmer om et GrædeKoneIndex, så vi kan se, hvilke politikere, der gør mest ud af at skræmme os ("Vi står overfor en kæmpekrise og nogle meget truende problemer, men JEG og mit parti kan måske liiiige afværge de værste virkninger") fremfor at komme med konstruktive forslag og se positivt på den meget, meget positive udvikling vi gennemgår i hele verden i disse tider... 

Min fire-steps opsummering:

1. Verden bliver et stadigt bedre sted at være for alle. Alle tal, undtagen antal mennesker, der har ondt i livet, bliver hele tiden bedre. Og alle lærere og journalister burde tage et obligatorisk kursus i dette en gang om året. Ungerne bør lære, at der faktisk er noget, der hedder Fake News, som er langt værre end det pjank Trump render rundt og vrøvler om... De bør også lære at gennemskue alle de politikere, der prøver at skræmme os for at få stemmer. Det hedder populisme. 

2. Der er stadig masser af problemer. Folk dør stadig af sult, sygdom og krig, men i langt, langt ringere grad end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie. Og tallene for de tre kategorier af ofre falder hvert år. Der dør færre af krig end af selvmord, færre af sult end af overvægt, osv. Det er da gode nyheder!

3. Hvis vi laver en liste over de tilbageværende problemer, samtidig med at vi husker at anerkende og fejre alle de positive ting, der sker med Verden og dens befolkning i disse år, så er det et helt andet mindset end den evindelige "nu dør vi allesammen igen-igen", som jeg har hørt på siden jeg kunne høre.

4. Og ja, Klimakrisen er reel og der kan gøres mange små og store ting, og det tror jeg også vi kommer til at gøre. At have Verdensmålene er en fremragende ting - det er mig bekendt første gang Verden har lavet en liste vi alle kan arbejde ud fra. Arbejdet mod Verdensmålene vil  medføre, at der skabes masser af nye. spændende jobs, opfindes fantastiske ting, laves nye løsninger med gamle remedier, forskes på livet løs, osv. Det vil medføre endnu mere velstand og lykke for rigtigt mange, fordi man for det første GØR noget og for det andet skaber nye arbejdspladser, uddannelser med meget mere.

Kære Martin - jeg ved, at det er hamrende nemt at samle alle tweets fra politikere og journalister i en database og så køre "humørmåling" (sentiment analysis) på disse og dermed på en ret nem måde generere et GKI. Kan vi evt. mødes over nogle dårlige øl og tale om dette? Det er kun et lille index for os, men det kunne være begyndelsen til noget sjovt....

Med højagtelse forbliver jeg Eders.