Disruption Deflation


Jeg var meget tæt på at blive DJØF'er. Heldigvis (kan jeg se nu) havde jeg været et år på universitet i Louisiana, hvor jeg havde haft hovedfag i computer science (og bifag i Economics), fordi min gudmor fra Texas insisterede på, at det ville blive vigtigt i fremtiden.... At jeg så startede på Polit på KU efter hjemkomsten skyldtes elendige karakterer, så jeg ikke kunne komme ind på datalogi....

Men efter to-tre-fire år på Polit havde jeg tre studenterjobs og et lille firma sammen med et par af gutterne fra kollegiekøkkenet, og fik tilbudt et spændende fuldtidsjob. Sådan gik det til, at jeg havnede i IT (EDB dengang) og gjorde min gudmors ord til sandhed.

Det jeg mener er: Jeg har interesseret mig for nationaløkonomi (og mikroøkonomi) siden begyndelsen af 80'erne og prøvet at følge lidt med hen ad vejen.

Jeg har aldrig brudt mig specielt om aggregerede ting som BNP. De repræsenterer nogle enorme summeringer og gennemsnit, som skjuler alle detaljer. Og da jeg for nogle år siden skulle bruge Bnp-tal fra forskellige lande til at gøre grin med nogle tilsvarende aggregerede måltal i min database-verden fandt jeg ud af, at f.eks. Danmark og Norge havde nogenlunde samme størrelse BNP... Hvilket får folk til at tænke, at det jo også er nogenlunde samme størrelse befolkning, det er i Norden, og den slags sludder. Men når man så får at vide, at Hong Kong også har den størrelse BNP begynder det at blive lidt mere underligt. Eller at Østrig og Saudi Arabien har samme størrelse BNP.

Så siger folk, at det trods alt kan bruges til at måle, om det går fremad eller ej for et land. Men nej.

Faktisk vil jeg hævde, at gode startups og disruptere og ligesindede SÆNKER vores BNP!

Eksempel: I stedet for en TomTom-GPS til 7000 kroner, som står i forruden af bilen kan man i dag bruge en gratis, og MEGET bedre, navigationsapp fra Google. BNP går ned, men alt er bedre.

Eksempel: Hvis man deles om nogle få biler i stedet for at have en hver - så går BNP sydpå, men alle har det bedre.

Eksempel: IKEA (vores helt egen Walmart, der bare vil handle med alt og kvæle alle de andre handlende) sælger køkkenting for langt lavere beløb end det kostede for 10-20-30 år siden. Ting bliver billigere og billigere i absolutte tal. En symaskine, der kostede 5000 kroner koster nu 500 kroner. Økonomer plejede at kalde det Kina-effekten.

Eksempel: Blockchain-teknologien muliggør, at man skærer kærnen væk (banker, forsikringsselskaber, offentlige garanter/styrelser, osv.). Det sænker BNP.

Eksempel: Effektiv brug af teknologi gør det muligt at dyrke mere mad på mindre areal til lavere pris, og tit også hurtigere og bedre. Det sænker BNP.

The Economist havde en artikel ("The trouble with GDP") om, at BNP ikke mere kan bruges som udtryk for velfærd, 30. april, 2016. De foreslog så noget de kaldte BNP Plus i stedet, hvor de ville måle endnu flere ting. Det tror jeg ikke bliver nemt at blive enige om. Men skidt - tanken er god.

Og Faisal Khan skrev artiklen "Janet Yellen Eats The World" på TechCrunch.com den 14. januar 2017, hvor han bl.a. dokumenterede, at de fleste sektorer indenfor BNP-beregningen oplever prisfald over hele Verden. Det gælder mad, transport, energi, osv.

Mad?!? Ja, der er flere og flere mennesker, der spiser mere og mere mad i Verden, men priserne på mad falder takket være tech. Arh, siger folk til mig, det kan da ikke passe. Jeg bruger da det samme beløb på mad i dag som for et par år siden. Ja, det er rigtigt - men prøv at se på, hvilke luksus-/økoting du i dag smovser i sammenlignet med for blot nogle få år siden, ikke?

Nå, men Faisal kalder det disruption deflation, og det forvirrer de kære økonomer og politikere, fordi BNP-væksten jo er FOR LAV! Panik!

Jeg har personligt skrevet til nogle venner/politikere, der har "krævet højere vækst" og spurgt, om de har kigget ud ad vinduet for nylig? Der er 100-200.000 østeuropæere, der arbejder på overenskomstmæssig løn, der er ikke en ledig, dansk håndværker i sigte, der rives brosten op og bygges ting og sager ALLE vegne, de nationale finanser er i supergod form, og alle har det egentlig godt. Så er du/I HELT sikre på, at BNP er den rette ting at måle? Heldigvis er folk begyndt at tænke, så debatten om Bnp-vaksten er næsten forstummet.

I den Globale Landsby ser det ud til, at så snart noget begynder at stige i pris er der en eller anden programmør i Spanien eller en forretningsmand i Canada, der får en idé til at få det ned i pris igen.

Målet med enhver god ide eller startup bør derfor som oftest (inddirete) være: Hvordan kan vi sænke BNP? Kan vi fjerne mellemmænd/friktion? Kan vi automatisere noget?

Næste spørgsmål: Hvis det medfører deflation, er det så en skidt ting?  

Update 17/11-2017:

Panik, panik! http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/354144/av_choktal_for_dansk_vaekst_-_vi_gaar_i_minus_i_tredje_kvartal.html

Kommentarer

  1. Lige siden længe inden jeg selv startede på polit samtidigt med dig, har jeg opfattet deflation som naturtilstanden. Jeg har ALDRIG hørt nogen nationaløkonom begrunde, hvorfor en svag deflation skulle være skadelig. Som i aldrig. De har kun sagt, at det ER farligt med deflation - ikke HVORFOR.

    Tværtimod er inflation skadelig, fordi den udhuler ideen med at have en decimalmønt (øre, cent osv).

    Inflation + høj rente, deflation + lav rente. Whatever. Begge dele ansporer til opsparing og dermed investeringer.

    Derimod skaber kampen mod deflationen negativ rente, altså at det bedre kan betale sig at gemme pengene i madrassen end sætte dem i banken. Det reducerer pengenes omsætningshastighed (V), altså venstresiden i ligningen

    M x V = P x I

    For at bekæmpe deflationen på højresiden pumper man så endnu flere penge (M) ud.
    En farlig og uhyggelig boble opstår. Det ser vi i disse år. Den brister, når den asset inflation, den øgede pengemængde har medført, glider over i økonomien for alvor.

    Gør som Friedman foreslår (pengemængden følger aktivitetsniveauet, fx BNP), justeret med Keynes' ideer om kontraktiv og ekspansiv pengepolitik. Aktuelt ville en deflation 2-4 procent på sundeste vis afspejle samfundets udviklingtendenser, akkurat ligesom de nye markeder og den billige østarbejdskraft i 00'erne burde have udløst en pæn deflation. I stedet pumpede man penge ud og skabte som bekendt en syg boble. Historien gentager sig.

    Bitcoin er pr definition (i længden) en deflationær møntfod, og jeg venter mig MEGET af dette det første forsøg i verdenshistorien på at skabe en deflationær møntfod. Det fejler muligvis, men det er et meget spændende eksperiment.

    Knus og god ferie!
    Svend, din CFO

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget interessant indlæg, Svend. Jeg har også altid undret mig over, at deflation konsekvent blev beskrevet som en skidt ting. Jeg vil jo mene, at det er rart, når ting bliver billigere over tid :-).

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om Oracle i Danmark - TPI, DDE og den slags...

Velkommen, min Steve Jobs-fyring - og de tre nye bikse...

Ny Offentlig Skat ...