Gæsteindlæg fra Svend Pedersen: Blockchainen.....


CIMA's CFO, Svend Pedersen, ved en masse om Bitcoins, så jeg har bedt ham skrive lidt om det...

Svend - ordet er dit!




Frihed fra centrale magter, det være sig banker eller stater, forudsætter tillid. Kunne vi stole på vore medmenneskers ubetingede ærlighed, behøvede vi hverken banker og centraliseret pengevæsen eller statsmagt.

Men vi kan jo ikke ubetinget have tillid til samtlige vore medmennesker. Måske kan vi stole på venner og familie, men ikke altid på fremmede. Og hvordan ved vi, om en fremmed er ærlig? Vi har behov for banker som garanter for, at de penge, vi modtager, kan bruges igen. Og staten har vi behov for til at regulere markederne og sikre, at de og deltagerne opfører sig ordentligt.

Tillidsproblemet i fraværet af central styring er beskrevet i en berømt artikel fra 1982, hvor computer scientist’en Leslie Lamport beskrev “De Byzantinske Generalers Problem” med at have tillid til informationer fra hinanden. Et antal byzantinske divisioner har omringet en fjendtlig by. Hver division ledes af en general, og generalerne kommunikerer “peer-to-peer” pr sendebud. Generalerne skal nu blive enige om at koordinere et angreb på byen - men der kan være illoyale generaler iblandt, så hvilken algoritme sikrer, at loyale generaler handler koordineret? Altså kort sagt: hvordan lægger den enkelte general den rigtige plan baseret på de informationer, han får?

Artiklen viste, at problemet kunne løses, hvis mindst to tredjedele af generalerne var loyale. Så vidt, så godt, men det giver os jo et problem, når det kommer til et pengevæsen baseret på peer-to-peer princippet, altså uden banker: for det første har vi behov for, at alle er ærlige, og for det andet tør det færreste af os tro på, to tredjedele af menneskeheden er ærlige, når det kommer til penge. I pengeverden er vi alle “byzantinske generaler” uden sikkerhed for, at de penge, vi modtager, er ærlige penge - uden centraliserede garanter.

Da Satoshi Nakamoto i august 2008 skrev et white paper om noget så kedsommeligt som “distribuerede databaser” og “blokkædeteknologi” i “peer-2-peer-netværk” baseret på “krypteringsalgoritmer”, beskrev han i virkeligheden en stille revolution, der for evigt forandrer betalingssystemer og overflødiggør magt- og informationscentralisering. Han løste nemlig de byzantinske generalers problem indenfor pengevæsenet.

White paper’et handlede om Bitcoin. Bitcoin er baseret på en blokkæde, og noget virkeligt disruptivt - for en gangs skyld er det berettiget at bruge dette ord! - er netop opfindelsen af blokkæden, som vil skabe tillid peer-to-peer mellem mennesker; altså udenom banker og udenom stater. De to brancher skal simpelthen til at genopfinde sig selv. De kommende ti år bliver “spændende” for finansfolk og politikere.
Revolutionen er i gang og vil få samme betydning for mennesker, brancher, banker og stater som Internettet fik for leksikonet og e-mailen fik for postvæsenet. Det hele ligger endnu ude i en tåget fremtid, men blokkæden giver menneskeheden uendeligt mange muligheder for at skabe bilateral tillid. Og tillid er en forudsætning for frihed.

Jeg skal forklare jer hvorfor, og vil i et kommende blogindlæg give jer et eksempel.

Princippet i den distribuerede database er, at vi alle kan have en kopi af databasen liggende hvis vi vil. Nok har vi måske tillid til nogle af vore medmennesker, men først og fremmest har vi tillid til os selv. Når en kunde betaler os en sum penge i bitcoins, kan vi så gå ind i databasen og checke, at pengene er hans, og at han ikke allerede har brugt dem et andet sted.
Nu er det bare upraktisk at alle mennesker skal have samtlige menneskehedens pengetransaktioner liggende, men tilliden skal stadig være til stede. Og det er så her, enkelte - med adgang til billig elektricitet - har valgt at gå ind i “mine”branchen. Bitcoinmining er en måde at tjene Bitcoin på. Hver transaktion checkes for, om den er legal, unspend og tilhører afsender (kan låses op). Godkendes den, pakkes den i en blok, der kommunikeres peer-to-peer med hele netværket. Godkender netværket blokken, er transaktionerne i blokken alle godkendt og mejslet i sten.

Blokkæden er genial, og Bitcoin er blot udmøntningen (no pun intended) heraf. Blokkædens genialitet har to aspekter: for det første identificerer hver blok den foregående. Dermed er det umuligt at ændre på en gammel blok i kæden, for krypteringsalgoritmen (læs gerne op på SHA-256, hvis du er meget teknisk interesseret) sikrer, at alle efterfølgende blokke dermed ændrer identitet. Og så vil resten af netværket ikke kendes ved dem. Det er dermed umuligt at snyde både med de enkelte transaktioner og med hele blokkene.

For det andet er den sammenkrypterede værdi af hver blok tilstrækkelig til at sikre, at de transaktioner, der ligger i blokken, er dem, vi engang blev enige om. I behøver derfor ikke have hele databasen med alle transaktionerne liggende. I kan få tillid til blokkæden alene ved at se, at der er enighed i netværket om identiteten på den seneste blok. Krypteringsalgoritmerne sikrer os - hinsides enhver usikkerhed - om, at der ikke fuskes med data. Alle minerne har styr på menneskehedens samlede pengetransaktioner og er enige. Det er tilstrækkeligt til, at vi ikke-minere også kan have tillid.

Det lyder måske meget teknisk, og der er meget, der skal forklares her. Til dette indlægs formål må det være tilstrækkeligt at sige: stol på blokkædeteknologien, krypteringsalgoritmerne og menneskehedens enighed om blokkæden. Det faktum, at der stadig ligger for 20 milliarder kroner uberørte bitcoins, som er “minet” med Satoshi Nakamotos private nøgle, er beviset på, at man ikke bare kan tage pengene og løbe. Satoshi Nakamoto har ikke brugt pengene, men han findes derude et sted. Den dag pengene bliver brugt vil det være en verdenssensation, men indtil videre ligger de uberørt som beviset på, at man ikke kan fuske med blokkæden.

Og jaja, en dag kommer der kvantecomputere, men der er gode grunde til, at krypteringstekologien altid vil være et stykke foran .

Blokkæden har løst De Byzantinske Generalers Problem hvad angår penge. Bitcoin beviser det.

Mere interessant er det, at blokkædeidéen kan generaliseres til at skabe tillid mellem mennesker uden centrale institutioner. Med blokkædeteknologien kan vi jævne mennesker simpelthen frigøre os af enhver central magt, hvad enten det er tinglysningsdommeren eller en bank.

I det næste blogindlæg vil jeg give et eksempel på, hvordan vi med blokkæden kan skabe et helt frit og ureguleret el-marked uden statslig regulering og i fuldkommen konkurrence - samtidig med at vi sparer penge på elregningen og skaber en bedre udnyttelse af elnettet og elproduktionen.


Det er et sjovt eksempel, men om ti år kan det være realiteter. To be continued!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Den Næste Kolde Krig

Den Danske (Kartel)Model

Rejsekortet - en gave, der bliver ved med at give...