EPJ - hvordan vi danskere formåede, og formår, at gøre det stadigt dårligere, dyrere og endnu mere forsinket.

Arne Rolighed (!) var sundhedsminister dengang vi skulle have EPJ, og han udtalte, at det var en stor fordel, at hver af de 11 amter valgte hver sin løsning, for så blev man ikke afhængige af én leverandør...

Og det er jo rigtigt. Vi blev afhængige af 11 eller flere.

I Københavns Amt valgte man - blot til underleverancen EPM (Elektrisk PatientMedicinering) en leverandør fra Italien, som havde én referencekunde: Vatikanet.

Kravet var, at det skulle køre på en Oracle-database. Deres kørte på en Sybase-database, men som de sagde: Det er overhovedet ikke noget problem. Så det troede man selvfølgelig på. Der er ingen grund til at tro, at italienske sælgere ikke skulle fortælle sandheden vedrørende en ordre, der kan gøre dem hovedrige.

Det viste sig, at den interne håndtering af NULL's var lidt forskellig i Oracle og Sybase, så man lavede en workaround, der indebar, at et vist antal blanktegn i rap (over 100, så vidt jeg husker) i et felt betød, at feltværdien var NULL.

Dette ene modul - EPM - kom til at koste det ene amt - København - 1.2 eller 1.3 milliarder kroner.

Tænk over, hvad EPJ så har kostet på nationalt plan.

Noget af det sjoveste var egentlig, at man - efter at have spildt alle de penge og fået så dårlige systemer alle vegne - stadig ikke kunne få svar på spørgsmålet: "Er Mogens Nørgaard indlagt på et hospital i Danmark?".

Det forsøgte man vist at rode bod på ved at lave et laveste-fællesnævner-datawarehouse hos CSC Scandihealth. En meget, meget dyr overbygning på alle disse 11 underlige løsninger.

Nu er vi så igang med at indføre EPJ2. 

Og som jeg altid har sagt: Bedst som man tror, at det ikke kan blive værre, så rykker de sgu'!

Meget, meget fornuftige har man i Regionerne Hovedstaden og Sjælland valgt det bedste system på markedet, nemlig det amerikanske EPIC. Nu kaldet Sundhedsplatformen... Åh Gud. Det i sig selv er en dansk sygdom :-).

Nå, men de andre regioner synes jo det er vigtigere at lade sig bestikke på den stille, fede, danske måde af store, private interesser a la Systematic, så de vælger naturligvis andre leverandører. Og så kan vi igen genkende danskernes trang til at forstå sig selv som de klogeste i Hele Verden og Dem Med Helt Unikke Problemstillinger.

Tilbage til EPIC: Nu ser vi så, at lægerne bevidst modarbejder denne nye, og ganske udmærkede, platform, på snedigste vis: I stedet for at bruge FDA's internationalt vedtagne koder for sygdomme (og de er meget detaljerede og grundige og aftestede) insisterer danske hospitalslæger på at skrive alt muligt, som så ikke kan data-mines og systematiseres og anvendes til at blive klogere.

I stedet for blot at lære - ligesom læger i alle andre lande - at bruge disse koder - brokker danske læger sig over, at de ikke mere kan diktere (og dermed sabotere hele formålet med koderne, som alle andre godt kan bruge).

Sygeplejerskerne har insisteret på at få deres eget system. Lægerne ligeså. Psykiatrien nægtede pure at gå på platformen af en eller anden åndssvag grund 29/5 sidste år.

Jeg kunne blive ved.

Særinteresserne. Lobbyisterne. De styrer vores land. Og vore politikere tør intet gøre, fordi de så ikke får de fede jobs efter endt politiker-gerning.

Derfor får Joachim B. Olsen og Thyra Frank en trist alderdom i mørke, kulde og mudder (og med slunkne maver) - thi de står ved deres kritik af ting, der bør ændres i det offentlige. Alle de andre har rettet ind og taler aldrig lobbyisterne imod. Så de skal nok få de fede konsulentjobs i de der underlige styrelser og i DI og i AE og i ATP.

Herremanden passer på sine folk. Hvis de vel at mærke ikke skejer ud.

Velkommen til EPJ2.

Kan man NU få at vide, om jeg jeg indlagt?

Ved I, hvad de gjorde i Estland? De tog den internationale, open-source, standard til EPJ-systemer og implementerede den.

I følge Taavi Kotka, som jeg SMS'ede med spørgsmålet forleden, kostede det (og han gentog det): "Peanuts".