Hvad jeg lærte om kørsel op tli COP15.

Nogen tid før COP15 i København var der en annonce i Hjemmeværnsbladet, hvor de søgte 300 frivillige til at køre folk rundt under mødet. Man ville få et kørekursus på Karup Flyveplads.

Det kan man da ikke sige nej til, og jeg blev antaget. Jeg var på det første hold. En af deltagerne udeblev, så vi var ni mand og fem instruktører.

Instruktørerne var fra en enhed i Politiet, som giver køreundervisning til livvagter, ministerchauffører, antiterrorkorpset, og måske nogle flere - men ikke til de almindelige politifolk, understregede de :).

Vi havde såkaldte limousiner til rådighed - BMW'er, Audi'er, Mercedes'er (inkl. Stein Baggers beslaglagte én af slagsen, som havde stået ham i 2.6 millioner), dvs. store biler, der opfylder en række krav til kvalitet, motor, komfort, sikkerhed, mv. - alt sammen godkendt af denne enhed. Vi havde også nogle Mercedes varevogne, som skulle simulere minibusser, fordi visse deltagere ikke var VIP'er, men blot skulle passes lidt ekstra på.

Det var de nogle helt fantastiske (få) dage. Instruktørerne var vanvittigt kompetente og pædagogiske, og vi fik godt nok prøvet nogle vilde ting.

Man kan groft opdele undervisning og øvelser i kategorierne VIP-kørsel, aggresiv kørsel og beskyttelse af andet køretøj (med VIP i).

Nogle af øvelserne kan jeg lige nævne:

1. Køre rundt på de små, krogede og bakkede veje omkring Karup med en instruktør i passagersædet, og ikke andre i bilen, og så ellers lære at navigere og køre indtil man ligger på 140 km/t. Det flytter noget i én, som man siger.

2. Tilløb på over en kilometer ned ad en gammel startbane i en af varevognene indtil den ligger på 130 km/t (i sjette gear :-) ), og så hamre ind mellem to rækker kegler, hvorpå der pludselig tændes et kraftigt lys langt forude, som indikerer højre eller venstre (man ved det ikke på forhånd), hvorpå man skal svinge ind mellem de to næste kegler. Formålet er at lære køreren, at en varebil/minibus er lige så stabil som en limousine. Instinktivt tror man jo, at en højere bil vælter lettere.

3. Kortegekørsel på landevej, dvs. med ét spor hver vej og en midterstribe. Fem limousiner efter hinanden, 80 km/t, afstand mellem bilerne halvanden billængde (det er ikke meget), venstre hjul på midterstriben (så der er plads til motorcyklerne på højre side - og forbud mod at røre bremsen. Hvis man rører bremsen, så bremselygterne lyser op, forårsager det en kædereaktion og få biler længere nede holder man pludselig stille.

Derfor ser man heller aldrig lastvognschauffører bruge bremselyset, hvis de overhovedet på nogen måde kan undgå det. De ønsker, at indersporet bare flyder derudaf. 

Vi fik også at vide, at hvis det var nødvendigt at reducere farten måtte vi forsigtigt anvende håndbremsen.

Nå man kører som midterste bil af fem, med udrykningskøretøjer foran og bag de fem, på en våd dag, hvor vandet sprøjter fra hjulene på den lastvogn, der nærmer sig i modsatte vejbane - så er man opmærksom på mange ting...

4. Der var andre øvelser: Beskytte VIP'en i en anden bil (VIP'en sidder altid skråt bag chaufføren) med motorblokken fra sin egen bil i en rundkørsel, hvor der ikke er plads til mere end én bil (man bruger banterne, som man siger), glatføre, m.m.

Der var jo så også VIP-kørsel. Det handler om, at VIP'en skal føle sig tryg og skal komme sikkert frem til tiden. Så vi havde nogle øvelser:

5. Holde afstand, så man aldrig skal lave pludselige opbremsninger og faktisk helst slet ikke skal røre bremsen. Jeg øvede mig på det i årene efter, og det at holde tilstrækkelig afstand til, at man aldrig behøver anvende bremsen giver suveræn kørsel og får i det hele taget trafikken til at flyde langt mere effektivt (højere throughput på vejene, som vi siger i køteori).

Folk kører som helhed ret dårligt i Danmark - alt for tæt, så man får StopGo-situationer hele tiden, hvilket forsinker alle, og så selvfølgelig den gyldne, danske regel om hele tiden at ligge et vejbane eller to længere til venstre end man egentlig har behov for, som bare gør, at alle kommer langsommere frem (spilteori kan formentlig forklare det fænomen).

6. Og så den vanskeligste af ALLE øvelser, som jeg også øvede mig på i årene efter, men aldrig rigtigt kom til at beherske. Jeg tror man skal øve sig resten af sit liv... NÅR man er nødt til at bremse, f.eks. på grund af, at der er rødt forude, så skal man bedømme det bremsetryk, der skal til, for at man stopper præcist dér, hvor man bør stoppe. Altså et bestemt tryk på bremsepedal fra man starter opbremsningen og til man holder stille det rigtige sted - og vel at mærke uden det kendte frem-og-tilbage-ryk, som automatgear altid forårsager, med mindre man har øvet sig. Dét var vanskeligt, og specielt, når VIPéns dør skulle ende med at være præcist ud for ham, der skulle åbne døren.

De fik ikke brug for mig alligevel til COP15 (jeg havde også dårligt tid på det tidspunkt, så det gjorde ikke så meget), men det var helt vildt, hvor meget jeg lærte på det to-tre-dages kursus. Vauw.

Jo, jeg lærte en ting til: Det første de sagde var, at selvom adskillige kørelærere ude i det private stadig lærte deres elever at holde hænderne ti-i-to på rattet, så skal man altså bruge kvart-i-tre, dvs. holde hænderne ligesom racerkørerne gør. Og når man drejer må hænderne aldrig krydse hinanden. Aldrig. Man risikerer at miste herredømmet. Den ene hånd skubber/trækker rattet, indtil den møder den anden hånd, osv. Det blev også hurtigt en (god) vane.

Vi kunne alle sammen lære noget af disse top-professionelle undervisere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan deres avancerede kurser er, men det er vist noget med at lære at vædre biler, bakke med høj hastighed, og andet spændende :-).