Ærlige John, Stjernekrigeren og Whisky 45.


(Enkelte opdateringer foretaget 1. maj 2018).

(Bloggen er opdateret 1. april 2018, og selvom datoen kunne forlede folk til at tro noget andet, så er det reelle oplysninger jeg har tilføjet :-) ).

Jeg har gennem de seneste par år stykket en interessant historie sammen.

Danmark var reelt en atommagt under den kolde krig.

Der lå et depot med danske kernevåben 15 km syd for grænsen (dvs. i Tyskland).

1/5-18: Depotet var amerikansk, og danske styrker holdt hyppigt øvelser i området.

Vi havde endda en særlig transport-enhed i hæren beregnet til at hente dem.

Så vi havde ikke atomvåben på dansk jord.

Men vi havde atomvåben og vi havde tingester, der kunne levere dem.

Det drejede sig, så vidt jeg har kunnet stykke sammen, om to våbenstystemer: Honest John-raketterne og F-104 Starfighter-jagerne. Og inddirekte W45-atomminen.

Opdatering 1/4-18: Dertil havde vi også M203 (haubitzer) og Nike/Hawk-raketterne ved Skalstrup.

Honest John kom til Danmark i 1962, selvom Berlingske her mener 1960:

https://www.b.dk/nationalt/atomkrigen-ved-danmark

- for her er Forsvarets egen film om dens ankomst:

https://www.youtube.com/watch?v=XPFbkmE9nyE

F-104 Starfighter er en lidt mere interessant historie. Jeg undrede mig som ung knægt/mand over, at Norge, Danmark, Tyskland, BeNeLux og mange andre havde købt så mange fly af en type, som ofte blev beskrevet som "en gravid synål med et barberblad på tværs" grundet dens meget strømlinede krop og meget små vinger. Jeg kunne med andre ord flyve stærkt, men ikke manøvrere. Det var dybest set en raket med en mand øverst.

1/5-18: Eftersom idéen med det danske flyvevåben især var at kunne levere luftkamp (air-to-air combat) undrede det mig, at man ikke anskaffede manøvredygtige fly dengang.

Opdatering 1/4-18: F-104 var også en flyvende ligkiste. Der døde så mange piloter i den, at man i Danmark f.eks. besluttede sig til at sende folk på kursus i at flyve dem (!) i USA, mens Tysklands førende flyve-es forlod flyvevåbnet i protest.

F-104-piloterne brugte specielle trykdragter, som kunne tåle lidt mere. Det er blevet mig fortalt, at alle Starfighterpiloter har været i rummet. Det er nok en sandhed med modifikationer, men de kunne i hverfald komme ud i stratosfæren. Derfor de særlige dragter.

Det var fordi de havde et ganske særligt formål: Med en atombombe spændt fast under bugen/vingerne skulle de sætte kursen opad - højt op - og så ellers rette snuden mod et mål i f.eks. Østeuropa. Med en lille. særlig låse-pind (1/5-18: Farve: gul) kunne piloten så låse styrepinden fast, så flyet holdt kursen mod målet.

Herefter skulle piloten skyde sig ud, helst mens flyet fløj under lydens hastighed (Mach 1), for ellers ville han blive revet i stykker. Og så måtte han selv finde hjem. Man regnede med et højt tabstal blandt piloterne til disse missioner - cirka 50%.

Det var med andre ord (u)bemandede kamikaze-fly med atombomber.

Det vidste Østblokken selvfølgelig, og det har ikke været en rar tanke. Personligt synes jeg det er helt genialt at lave den slags afskrækkelse overfor en totalt overlegen fjende. Men det er min personlige holdning.

En tredje måde danske styrker kunne komme til at anvende atomvåben drejer sig om den mandbårne atommine W-45. Den skulle patruljer fra Jægerkorpset anbringe, om nødvendigt, i f.eks. det såkaldte Fulda-gab.

Opdatering 1/4-18: Og muligvis skulle W45 også anvendes andre, tilsvarende steder, f.eks. i det nordlige tyskland, hvor f.eks. Jyske Division skulle udkæmpe slaget mod de østeuropæiske styrker.

Fulda er en lille, tysk by, hvor Jægerne og de tyske Fernspäh trænede flittigt med de amerikanske specialstyrker, der havde en kaserne dér.

Fulda-gabet er en stort, fladt område, hvor man ikke regnede med at kunne stoppe de enorme mængder af panser, fly og andet fra øst.

https://en.wikipedia.org/wiki/Fulda_Gap

Eneste mulighed var at anvende atomvåben for at forhindre WAPA-styrkerne i at  trænge igennem. Det skulle blandt andet gøres vha W-45'ere, som det fremgår af ovennævnte kilde. Og de skulle leveres af specialstyrke-patruljer til fods, der var trænede i hurtigt at kunne trænge dybt ind på fjendeterritorium med 50+ kg på ryggen (W45 vejer 68 kg).

https://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_demolition_munition

https://en.wikipedia.org/wiki/W45

Jægerne og de andre fik hele tiden at vide, at deres krigsopgave var at etablere observationsposter, dvs. grave et hul til femmands-patruljen og så blive dér, usete, i op til 14 dage mens de rapporterede om troppebevægelser mv.

https://books.google.dk/books?id=TKIyDwAAQBAJ&pg=PT367&lpg=PT367&dq=j%C3%A6gerkorpset+staybehind&source=bl&ots=mjoTCv-TdS&sig=b3dsO03aYQR55zl8_9PbZsc07Fo&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi8rcyYnKHYAhUKaFAKHTH1D_IQ6AEIKTAA#v=onepage&q=j%C3%A6gerkorpset%20staybehind&f=false

Jeg spurgte engang nogle af de første jægere, hvor tit de egentlig havde prøvet det. Thi hvis det var deres krigsopgave burde de træne det non-stop. Men reelt havde de stort set aldrig prøvet at grave sådan et hul, og da slet ikke opholde sig i det i lang tid.

Jeg tror man helt bevidst trænede dem til én opgave, for at vildlede alle, mens deres egentlig opgave - anbringelse af W-45'ere i stort tal på fjendtligt territorium i ly af mørke mv. - ville være ret nemt for dem med den træningsprofil de havde. Men det er blot en teori.

Den dårlige nyhed var, at W45's udløser, så vidt jeg har kunnet finde ud af, var på 15 minutter, hvilket ikke var lang nok tid til at man kunne nå væk selvom man løb rigtigt stærkt.

Det er den slags tiltag jeg kalder Den Hårde Matematik.

Det lyder barskt, men vi skal nok være taknemmelige for, at nogle hårde mænd dengang drog de nødvendige konklusioner og gjorde barske ting (og formentlig sov dårligt om natten ind i mellem) for at holde en overlegen fjende i skak.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Historien om Oracle i Danmark - TPI, DDE og den slags...

Velkommen, min Steve Jobs-fyring - og de tre nye bikse...

Ny Offentlig Skat ...