Den Danske (Kartel)Model


Jeg tænker en del for tiden over hele den der standard-dans kaldet
overenskomstforhandlinger, og det slår mig, at der er en masse ting i vejen med
den. For det første virker den helt forskellig på det private og på det offentlige
arbejdsmarked. For det andet er der tale om karteldannelse. Det gennemgår
jeg lidt i disse to vidoer:






Det ER da interessant, at EU nu ønsker at kigge på “Den Danske Model” fordi
den er et kartel.


Et antal grupperinger bliver enige om, at de da bare kan sætte reglerne for hele
markedet, og bruger så ellers bølletricks a la mobning, bestikkelse,
smædekampagner og fysisk intimidering til at få alle politikerne, og alle dem,
der ikke kan lide kartellet, til at makke ret.


Selv Politiet, hvis fagforening er en del af kartellet, foretager sig intet ved f.eks.
blokader, der selvfølgelig ikke er lovlige, idet intet i Den Danske Model er
ophævet til lov og dermed lovligt.


Så EU siger - efter at have overvejet sagen nøje - at der er tale om
karteldannelse, og ALLE - alle - dem, der tjener fedt på Den Danske Model
(alle lobbyisterne og deres skræmte skødehunde til højre, venstre og i midten
inde på Christiansborg) skynder sig at sige, at uhadada, EU skal da absolut ikke
blande sig i vores model… fordi… øhm, ja, præcist, hvorfor egentlig? Jo, fordi
den har fungeret så godt og er vor HELT egen :-).


En kartel-aftale som denne, der stammer fra 1899 (jeg ville ønske det var noget
jeg fandt på) kunne måske godt trænge til et hovedeftersyn, ikke?


EU er ude efter, at borgerne kan lave bedre aftaler, end de kan ved
karteldannelse. Og det kan jeg godt lide. Det er logisk og borger-venlig tænkning,
selvom alle magthaverne og lobbyisterne gerne vil have os til at tro, at deres
kartel er det helt rigtige, og dermed fastholde os dernede, hvor de synes vi hører
til, mens de skummer fløden.


Hvorfor i alverden skulle karteldannelse være til gavn for borgeren i dette tilfælde,
når det ikke er det på noget som helst andet område i vore liv?


Forestil jer, at Bandidos, HA og LTF delte markedet imellem sig og blev enige om,
at dét var spillereglerne, og at alle politikerne - uden at have ophævet det til lov -
stiltiende accepterede dette af angst for, at de ellers ville blive sat helt uden for
og ikke være i stand til at få et job?


Så kunne de i ro og mag gå ned til Sonny’s kaffebar i Rådhusstræde 5 og bede
om, at hans medarbejdere skulle betale beskyttelsespenge til dem.


Hvis han og hans medarbejdere så hellere ville have flere penge i timen og ikke
være med i kartellet, fordi de bl.a. ikke brød sig om deres metoder, så stillede
banditterne sig bare op på Rådhusstræde, forbød deres medlemmer at arbejde
hos Sonny, selvom de ville tjene mere, og skræmte kunder væk indtil han betalte
og lod sig hverve af LTF og dermed også accepterede de metoder LTF anvender
overfor andre.


Fordi København K er LTF-område. Eller fordi kaffesteder er LTF-områder. Eller
whatever.


Nej, det er bestemt ikke en pæn sammenligning. Men i lyset af, hvad jeg har set
fagforeninger foretage sig uden konsekvenser siden jeg blev født i 1961, så er det
heller ikke en ganske urimelig sammenligning. Mange har i mine 5-6 leveårtier
forsvaret de meget grove metoder (som har kostet mange virksomheder livet, og
forårsaget tab af masser af gode arbejdspladser) med, at målet helliger midlet.
Really? Mener folk ikke kun det, hvis de er med i en rabiat kult eller et magtfuldt
kartel?


EU råber reelt “Se, Herremanden har intet tøj på”, og det bryder Herremanden
sig selvsagt ikke om, så han prøver non-stop at diskreditere EU. Det gjorde
magthaverne jo også i de andre kartelsager om f.eks. håndværkertilbud (hvor
vi troede, at vi fik tre uafhængige tilbud, men håndværkerne var tvungne til at
koordinere dem gennem deres kartel), el-kartellet (som sørgede for vanvittigt
dyre kontakter og installationer alle vegne, og meget underlige kontakter på
hospitalerne), vejkartellet (asfalt-koordinering), osv osv osv.


Ja, og øldåserne! Den sag skal magthaverne, og måske specielt Svend Auken, i
øvrigt brænde i Helvede for, synes jeg som ølentusiast...


EU er borgernes ven. Folketinget not so much. Og det er jo af meget forståelige
årsager præcist det modsatte danske lobbyister og MF’ere siger til os. Og
medierne tør da slet ikke sige noget - deres fagforening er en del af et af
kartellerne.


Så alle er bange for at kritisere kartellerne, fordi de enten er medlemmer af ét,
eller fordi de mister deres job og beskæftigelsesmuligheder, hvis de kritiserer
dem, og bliver brændemærket og forfulgt som lovløse resten af deres liv. Lidt
ligesom i Mexico.


Alene det, at alle lobbyister og politikere på begge sider hyler i kor for at bevare
deres nuværende position burde få os alle til at overveje, om der ikke er noget
galt, og om vi kunne få det ENDNU bedre, hvis vi ikke var undertvunget et kartel?


Reaktionen på kritik af karteldannelsen er så voldsom, så forarget, så … ja,
FORUNDRET, at det ligeså godt kunne være en lille dreng, der stillede sig op i
Kinas “folkeforsamling” (tøhø) og foreslog, at man valgte en helt anden leder, og
gerne en lidt yngre, end ham, der udnævnte sig selv til livsvarig diktator forleden.


Vi har f.eks. ingen lov om udenlandsk arbejdskrafts betaling, sådan som EU
anbefaler, og som de fleste EU-lande har. Så jeg kunne teoretisk set hive nogle
arme, sultne folk herop og give dem 20 kroner i timen. Fordi vi ikke vil vedgå os
EU’s anti-kartel-regler af angst for, at lobbyisterne mister deres fede kartelposition.


“Jamen, sørger fagforeningerne da ikke for, at f.eks. østeuropæiske arbejdere
får “overenskomstmæssig løn”? Joh, nogle gange. Men kun, hvis de selv synes
de har fornøjelse af det, dvs. hvis østarbejderne melder sig ind i en af de
fagforeninger, der via ren muskelmasse mener, at de er de rigtige til at
“organisere” dem. Der er ingen lov, der beskytter dem. Thi den lov ville ikke være
god for kartellerne.


Østeuropæerne får ikke mulighed for enten at shoppe rundt og få den bedste
handel eller at få en LOVmæssig løn, som den LOVgivende magt har vedtaget
(i de fleste EU-lande er den slags lov, mens det f.eks. Ikke er det i USA).


I Norge, hvor de også har lidt a la det danske system, bliver den aftale, som
kartellerne bliver enige om, trods alt ophævet til lov, når de er færdige med deres
standard-dans lobbyisterne imellem….

Mange undrer sig over, at vore børn og børnebørn ikke interesserer sig en tøddel
for Den Danske Model. Jeg kan komme med et lidt utraditionelt gæt: De kan ikke
se idéen, da de er klogere og friere end os… de gider ikke karteller, og kan ikke
forstå, at netop dette kartel-show ikke forlængst er blevet disruptet af nogle gode
apps :-).

Lidt inspirerende litteratur:

https://www.altinget.dk/eu/artikel/studerende-beskyttelse-af-den-danske-model-kommer-til-at-smadre-den-i-eu

http://pov.international/macrons-vision-for-eu-placerer-den-danske-model-i-spidsen-for-europa/






Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Den Næste Kolde Krig

Rejsekortet - en gave, der bliver ved med at give...