Historien om min nøgenvideo på nettet, Grethe Andersen og kødkurven... Den fulde og sande historie denne gang!
Vi startede firmaet Miracle i min Garage i november 2000. Det gik godt. Nogle år senere fandt jeg på ViBrugerIkke.dk, fordi en masse mennesker ringede til os for at tilbyde alt muligt - de kunne se, at vi var et nystartet firma, så de ville gerne til fadet.
En dag fandt jeg bare på det:
"Goddag, jeg vil gerne tale med den ansvarlige for indkøb af rengøringsmidler?"
"Vi Bruger Ikke rengøringmidler."
"Øhm, jamen, jeg taler om almindelige ting til at gøre rent med, osv.?"
"Ja, det forstår jeg. Men vi har bedt vore medarbejdere om at sidde HELT stille, mens de er på arbejde, og i øvrigt efterlade skoene udenfor...."
"OK, så skal jeg ikke forstyrre mere. Farvel!"
- og det brugte vi så i Miracle i lang tid om ALT, hvad folk gerne ville sælge os: Mobiltelefoner, ovenlys, CD-ROM'er, firmabiler, printere, papir... alt. Og vi fandt på nogle temmeligt gode, og lidt sjove, grunde til, at vi ikke brugte disse ting.
Så kontaktede en gut ved navn Tom Bue fra Aalborg NærRadio mig og spurgte, om vi heller ikke brugte radioprogrammer? OK, den måtte jeg jo så give mig på.
Så vi havde en munter snak i morgenprogrammet "Skovmand & Bue", hvilket endte med at blive til en mange-årig tradition med et kort indslag en gang om ugen. I første omgang i "Skovmand & Bue" hver tirsdag morgen, hvor vi sammen fik fortalt folk om "Direktørens Hårde Liv - Kvinderne. Magten. Pengene", og siden i deres program "Balkonen" på Nordjyske Medier, hvor jeg stadig er på hver fredag klokken ca. 1025.
En tirsdag morgen, hvor jeg muligvis var lidt træt, syntes Niels Skovmand og Tom Bue, at vi skulle lave en radioversion af Lars Hjortshøjs TV-program "Sandhedens Time", hvor folk, iført løgnedetektor, skulle svare på personlige spørgsmål. Så det gjorde vi.
Det fjerde spørgsmål fra Skovmand & Bue til mig var: "Har du nogensinde været nøgen på kontoret?"
Jeg kunne jo bare have svaret nej. Men jeg var træt, og stemningen var høj, så jeg sagde i stedet "Nej, men i dag vil jeg være det for første gang!", hvorefter jeg kan huske, at jeg tænkte "Fuck! Hvorfor sagde jeg det?!"...
Skovmand & Bue mente, at jeg skulle smide en video på YouTube, som de så kunne give videre til deres lyttere. Det lovede jeg.
Jeg ringede så til Mette. Mette var blevet mig anbefalet som kommunikationschef af folk fra Enhedslisten, som fortalte mig, at hun var den vildeste og mest kugleskøre medarbejder de nogensinde havde haft på Christiansborg. Det kunne jeg ikke modstå, så jeg ansatte hende.
Da hun svarede sagde jeg blot: "Mette, jeg skal bruge et scenarie i dag, hvor jeg kan være nøgen på kontoret, og du skal filme det, så vi kan lægge det på YouTube".
Stilhed.
Så: "Mogens... Jeg står i en bus. Jeg ringer tilbage." Klik.
Lidt efter ringede hun. Hun havde fået en - synes jeg stadig - helt genial idé: Jeg skulle være nøgen foran Grethe.
Grethe var vores altmuligdame og solstråle, først i Garagen og siden i vores kontor i Ballerup. Hun havde uhelbredelig kræft, og hun VILLE ikke dø, så hun kæmpede som en vanvittig i flere år. Hun slæbte sig på kontoret for at lave frokost til drengene selv, når hun havde det allerværst, og var i det hele taget det sejeste menneske jeg har mødt.
Dagen før denne dag havde lægerne fortalt hende, at nu var der ikke mere at gøre, at de ville stoppe kemo-behandlingen og at hun kun havde nogle få måneder tilbage at leve i.
Det vidste Mette, så hun tænkte, at vi kunne opmuntre hende lidt med et stykke nøgen direktør. God idé.
Mette satte kameraet op et par borde foran Grethe med en eller anden undskyldning om at skulle teste det, mens jeg gik ud på toilettet for at skifte til ingenting. Jim holdt øje og vagt i døren, så han kunne give mig tegn, når alt var klart.
Så nikkede Mette til Jim, som nikkede til mig, og jeg gik splitternøgen ud fra toilettet og gennem hele lokalet (Grethe sad med ryggen til) og stod pludselig foran hende, åbnede hendes æske med chokolade, tog et stykke og puttede i munden - og gik ud.
Det kan alt sammen ses her, og det tager kun 17 sekunder eller så:
Grethe grinte højt for sig selv resten af dagen både ved skrivebordet og ude i køkkenet, og samme aften blev videoen også lagt på hendes families hjemmeside.
Hun grinte tit af det i månederne, der fulgte, selvom de var tunge at komme igennem. Og selvom det gik ned ad bakke for hende, så kunne hun stadig grine af netop dette - faktisk mente hun selv, at den video forlængede hendes liv med seks måneder. Jeg tror vi er mange, der stadig kan høre hende smågrine for sig selv ude i køkkenet nu og da.
Vi talte også lidt om videoen, da hun døde og så kunne vi smile af både det og hendes fantastiske humør og gåpåmod.
Derfor er der en nøgenvideo på YouTube. Den har været taget ned en gang eller to, men nu tror jeg den bliver der.
Jeg "fyrede" hende i øvrigt øjeblikkeligt, da jeg fik set videoen nærmere efter i sømmene - hvis I ser godt efter kan I se, at hun først begynder VIRKELIGT at grine, da hun kigger ned ad mig! :-).
Og den er blevet set af flere end 350.000 mennesker. Det er velfortjent, for hun var et godt menneske med et pragtfuldt grin.
Jeg håber Grethe kan se det hele oppe fra sin sky. For hun var en engel, hvis der nogensinde var en engel iblandt os.
Ære Være Grethes minde.
Kærlig hilsen Mogens
PS: En tid før alt dette havde Grethe været ovre i Supermarkedet og købe lidt frugt, som hun stillede i storrummet i en kurv, så folkene kunne gå og spise af det. Jeg kaldte hende straks over til mit skrivebord og brølede "Frk Andersen! Vi skal aldeles ikke have nogen frugtkurv her! Det er rigtige mænd, der arbejder her. Vi skal have en kødkurv, og den skal være fuld af dejlige, små kødstykker, som gutterne kan gå og nippe af!"
Kort efter gik jeg i møde. Da jeg kom ud fra mødet stod der en kurv med alskens små kødstykker, pølser, og hvad ved jeg, på mit bord. Hun havde været i supermarkedet igen. Alle holdt masken indtil jeg opdagede kurven, og så skal jeg love for, at der blev grinet. Og spist kød, naturligvis.
Sådan var Grethe.
Kommentarer
Send en kommentar