Sjov & Ballade: GDPR-sangen


Vi fik GDPR i EU den 25. maj, og det markerede jeg i min lejlighed på Nytorv med en mindre fest. Det var jeg så den eneste, der gjorde, hvilket fik TV2News til at lave et indslag, som blev vist jævnligt hele natten, men ikke gemt på nogen server hos dem. I wonder why...

Til formålet, og fordi jeg havde en masse gæster, der elskede at synge og danse, havde jeg skrevet en lille GDPR-sang på melodien "YMCA" af den navnkundige gruppe Village People. Ja, Pet Shop Boys har også sunget den, hvis man som jeg er til den slags.

GDPR er ved laaaangsomt at synke ind og folk er ved at vænne sig til det, og de store amerikanske Tech-bikse klynker og laver tricks og alt er som det skal være.

Her er sangen, hvis I skulle få lyst... Og hvis man en dag finder et studie eller andre optage-faciliteter, og et kor, der er med på at have det lidt sjovt, så synes jeg vi skal få den på YouTube, Spotify, eller hvad der nu ville kunne lade sig  gøre!

Melodi: YMCA (Village People)


EU! De vil sætte dig fri!
(Jeg si’r…)
EU! Du skal ik’ læng’re gi’!
(Jeg si’r…)
EU! Dine data for free!
De skal Bare! Ha’! En! Skalle!

Facebook! Nu skal I bare se!
(Jeg si’r…)
Twitter! Hvad der ellers kan ske!
I kan stå dér!
Det kan fryse og sne!
Men det Kom-mer. Til. At. Ske, sgu!

(Nu skal vi have det sjovt!)
GDPR!
(Nu får vi magten, ja!)
GDPR!
Så skal de få at mærk’!
Hvem der nu er de stærk’
De får ikke en skid at si’!

(Det bli’r en morsom tid)
GDPR!
(De får en del at se til...)
GDPR!
De ku’ se alle ting
Selv din ding-dingeling
Men nu får de bar’ ingen-tiiiiiing!

Google! Var det sjovt, det I gjorde?
(Jeg si’r…)
Apple! Ku’ I li’ at vær’ stor’?
(Jeg sir…)
Dropbox! Nu skal VI ha’ det sjovt
Vi Skal! Til. At. Tje-ne. Pen-ge!

Matas! Hav en rigtig god dag!
(Jeg si’r…)
Netto! Det går nok slag i slag
(Jeg sir…)
Co-op! I skal nok rette op
På En. Hel. Del. Data. I. Dag!

(Så fik vi magt igen)
GDPR!
(Nu får vi noget at sige)
GDPR!
Nu ska’ de til at føl’
Nu bli’r de lagt på køl
De får ikke et ben på land

(Så kom Margrethe til)
GDPR!
(Det bli’r den rene svir)
GDPR!
De ku’ snuse i ting
Hele vejen omkring
Men nu får de bar’ røv og swing

LinkedIn! Nu skal I til at slås
(Jeg si’r…)
Insta! I er oppe mod os
I er på den!
Det bli’r ikke så nemt
Og I kom-mer. Til. At. Knokle.

Snapchat! Nu skal I bare se!
(Jeg si’r…)
WhatsApp! Hvad der ellers kan ske!
Det bli’r BEN-Hårdt
I skal spørge os først
Og vi gi-der nok ik’ lege

(Så er der rock i kirken)
GDPR!
(Vi skal have gang i gyngen)
GDPR!
Vi får frihed og magt
Det Margrethe har sagt
Det er os, der kan handle nu!

Derefter fri impro,line-dance og taktfast håndklapperi ...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Historien om Oracle i Danmark - TPI, DDE og den slags...

Velkommen, min Steve Jobs-fyring - og de tre nye bikse...

Ny Offentlig Skat ...