Ulighed - det skal fixes, og det skal fixes på den rigtige måde. Eller: Vi er nødt til at tale om FAANG'erne.
BLUF (Bottom Line Up Front): Der er for mange meget store monopoler og oligopoler i Verden pt. De skal brydes ned i mindre bikse, så profitterne kan tilflyde almindelige mennesker.
(Og en interessant tilføjelse om Huawei i bunden som et PS...)
(Og en interessant tilføjelse om Huawei i bunden som et PS...)
Formanden for LO, eller hvad de nu end kalder sig i denne uge, mener naturligvis, at ulighedsproblemet løses ved at give medlemmer af hendes lobbyistorganisation flere penge. Gerne på bekostning af folk, der ikke er medlemmer af hendes lobbyistorganisation. Eller samling af karteller, som det jo egentlig er. Måske endda et monopol?
Men ulighed løses ikke ved at omfordele penge i en virksomhed. Det løses ved at omfordele penge i Verden. Og det gør man enten ved hjælp af skatter, ved hjælp af frivillige donationer eller ved at skabe større konkurrence på markedet.
Lad os først tale om skatter:
Skatter er på mange måder effektive omfordelingsinstrumenter. Men når virksomheder bliver globale (aka multinationale) er der komplikationer ved denne idé. Internettet gør det også muligt at omgå rigtigt mange former for beskatning. Måske er det kun jordbeskatning, der ikke kan omgås?
Man kan se, hvordan FAANG'erne på fortet (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google) og deres fætre (Microsoft, Oracle, osv.) snyder i skat ved at lyve om omsætningen i de enkelte lande og flytte penge rundt for at udnytte snedige tricks, så de ender med at betale stort set ingenting i skat.
Google løj f.eks. - igen - i 2018 og sagde, at de kun omsatte for ganske lidt i Danmark, hvorfor de kun skulle betale nogle ganske få millioner i skat - selv om de reelt omsatte for ca. to milliarder.
FAANG'erne rider ind i Great Balls, Montana og overtaler alle til at købe en masse herligheder i deres butik, hvorefter de rider mod solopgangen med en stor sæk penge på skuldrene, placerer disse i banken i Dutch City, og overtaler borgmesteren til kun at beskatte dem med et par procent.
Så rider de tilbage til Great Balls for at hente den næste sæk penge. De andre butikker i Great Balls betaler en hæderlig skat dér, så man har råd til veje, politi og en kirkegård. Det gør banditterne ikke. De hævder, at de reelt kun har solgt for 42 dollars i butikken fordi deres varer faktisk hører til på et lager i Dutch City, hvor de faktisk ikke koster noget som helst - og betaler derfor 4,20 dollars i skat. Det får man ikke meget kirkegård for.
Måske skulle vi forny en gammel vittighed: Hvornår ved vi, at FAANG'erne lyver om skattebetalinger? Når de åbner munden.
Da EU foreslog en skat på omsætningen hos disse banditter var de multinationals repræsentanter i "Dansk" Erhverv og "Dansk" Industri meget hurtige til at få disse lobbyistorganisationer til at presse politikerne/regeringen til at sige nej til idéen. Helt vanvittigt. Vi taler 3-4 procent af deres enorme omsætning.
Endnu engang kan man se, hvordan danske politikere er nødt til at bukke og neje for lobbyisterne for at være sikre på at få et fedt aftrædelsesjob hos dem eller et andet hyggeligt sted i omegnen (aka vandgrøden), når de er færdige med politik.
Endnu engang kan vi se, at EU har musklerne til at modstå lobbyisterne.
Endnu engang mener den almindelige dansker, at EU ligger under for lobbyisterne, mens de danske politikere er fantastiske. Det mener de danske politikere også, hvis nogen gider spørge dem.
Så gik Frankrig enegang og indførte den fornuftige skat, og det bliver alle andre lande også nødt til at gøre. Dutch City skal ikke ende med alle pengene.
Skatter - dvs. omfordeling i de enkelte lande - kan ikke i sig selv løse ulighedsproblemet. Det skaber ikke flere, fede jobs, det skaber ikke i sig selv vækst, det skaber ikke det vi har brug for.
En anden måde at udligne ulighed er donationer:
Donationer kan hjælpe med at få folk i gang, løfte dem ud af en situation de ikke selv kan komme ud af, osv. Men de kan aldrig løse problemet med en stigende ulighed.
Endelig kan man øge konkurrencen på markedet:
The Economist beregnede for nyligt, at der pt er 660 mia dollars i "excess profits" i Verden. 2/3 - 440 mia dollars - ligger i USA. 1/3 af disse - 150 mia dollars - ligger hos FAANG'erne og deres mindre søskende. Det er ca 1 trilliard danske kroner alene.
Virksomheder kan kun ophobe så store mængder af kapital, når de ikke har konkurrenter. Facebook opkøber f.eks. bare dem, der begynder at ligne en trussel og læser sig så tilbage i stolen igen.
Real-indkomsterne ville være steget 6.5%, hvis disse unormale profitter havde været i spil, dvs. hvis monopolisterne og oligopolisterne havde været tvunget til at konkurrere på livet løs.
Der skabes flere og bedre betalte jobs, når der er konkurrence.
Da man i sin tid (for ca. 100 år siden) delte Rockefellers enorme Standard Oil op i 30+ mindre bikse (såsom Chevron m.fl.) betød det BÅDE, at Rockefeller endte med at blive endnu rigere OG at der opstod en masse konkurrenter og dermed en masse fede jobs, og man fik gang i middelklassen igen og alt blev bedre.
Det er derfor fair at kalde FAANG'erne for det, de reelt er:
Google: Standard Search.
Facebook: Standard Social.
Amazon: Standard Retail.
... osv.
De skal brydes op, og kun USA eller EU har musklerne til at gøre det.
Så får vi den (trickle-down-)effekt, der skaber større lighed ved at skabe større velstand.
Margrethe Vestager har set det. The Economist har set det. Nu kan I også se det.
Tænk, hvis formanden for LO (eller whatever) kunne se det. Måske kan hun se det, men er i den penible situation, at hun selv sidder på et monopol?
PS: Og nu vi er ved usundt store, dominerende bikse:
PS: Og nu vi er ved usundt store, dominerende bikse:
Kommentarer
Send en kommentar