Vi er nødt til at tale om Finansministeriet.


(6/2-19: Link vedr. bæredygtighed tilføjet nederst)

Finansministeriet er måske vores mest magtfulde ministerium. Alle bukker og nejer for det. Måske er Justitsministeriet mere magtfuldt, men så er vi vist også ved at være færdige med Top-2-listen.

I sig selv er en stram finansstyring i en populistisk verden, hvor der opstår mange idéer til sære måder at bruge penge på, en god ting. 

Men et meget dominant monopol er aldrig en god idé, hverken når det drejer sig om Finansen, Justisten, eller private bikse. Det ender altid med magtmisbrug og for meget indflydelse fra de forkerte. 

Hvis et top-lag eller to af embedsværket blev skiftet ud sammen med ministrene, når vi fik ny regering, eller blot ny minister, ligesom de gør i USA, ville situationen formentlig blive bedre. 

Men vi klynger os til modellen fra Enevælden om den kloge, alvidende og benevolente departementschef og hans trofaste og loyale medarbejdere. 

Sådan ser både departementscheferne, deres medarbejdere og deres fagforening DJØF i øvrigt også på det. Det siger de i hvertfald altid, og med én stemme.

Et par eksempler:

For det første er jeg stadig virkelig irriteret over, at vi for nogle år siden skulle købe Huawei-routere til hele vores mobile infrastruktur grundet den billigere pris, på trods af, at alle eksperter advarede om det. 

Finansen tvang så på et tidspunkt en militær chef, der vidste bedre, til at erklære fred og ingen fare, fordi de (Finansen) ville spare lidt ussel mammon OG have deres vilje igennem (det sidste er langt vigtigere, tror jeg). 

Hvad i Alverden skal de blande sig i den slags for? Der bør være vandtætte skodder mellem indkøbsafdeling, sikkerhedsafdeling og økonomiafdeling, og det er der åbenbart ikke på det statslige plan. 

For det andet har vi lige fået serveret et vidunderligt eksempel på mere af den rå muskelanvendelse fra Finansen - denne gang overfor en ansvarlig (og klog) minister med tilhørende erfarne og vidende embedsmænd under sig:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kristian-jensens-hold-kaeft-bolsje/7502684


Det drejer sig så OGSÅ om vores vitale infrastruktur og salg af denne til folk, der er ligeglade med Danmarks skæbne - støttet af folk i Finansen, der også er ligeglade. 

Som jeg før har skrevet, så er det underligt at finde mig selv, der jo er en: 


  • stærkt borgerlig, 
  • liberal, 
  • højreorienteret og 
  • nationalsindet 
  • militær-fetichist 


i samme ringhjørne som folk fra 


  • Alternativet, 
  • SF, 
  • Enhedslisten,
  • Militærfolk,
  • Tidligere efterretningsfolk,
  • Forskere fra alle vegne,
  • (og ja, nogle gange også LA), og 
  • endda de Radikale!


mens 


  • lobbyister fra organisationer, der ironisk nok ofte starter med ordet "Dansk",
  • disses repræsentanter for multinationale bikse, 
  • vore mest indflydelsesrige embedsmænd fra Finansen, samt 
  • vores regering 
  • (og sikkert også nogle amoralske kommunikationsbureauer)


befinder sig helt uden for ringen og bare vil have en økonomisk gevinst til gavn for alt andet end Danmark og hyppigst for dem selv. 

Og så skidt med, at vi giver indsigt, indflydelse og magt over vores vigtigste samfunds-komponenter til folk, der drives af KPI'er fra andre lande. 

Make no mistake: Jeg ELSKER vores nuværende regering. Eller rettere: Jeg ELSKER, at vi har en handlingslammet mindretalsregering. 

Det gør det umuligt for dem hele tiden at lave alt muligt om og gøre os alle usikre - specielt erhvervslivet. 

Når de kun kan få mærkelige ting igennem som vildsvinehegn, lidt småskattelettelser, og noget med en fangeø kan erhvervslivet bare fortsætte med at arbejde i fred og ro. Dejligt. Godt for Danmark.

Det samme kan vi iagttage i USA, i Tyskland, og for nogle år siden i Belgien: Når regeringen ikke rigtigt kan gøre så meget, så fungerer alt meget bedre. Vi har RIGELIGT med love og regler allerede, og vi behøver sjældent flere, snarere færre. 

Denne status quo er fantastisk for nationen.

Men jeg kan frygte to ting: 

Frygt nr. 1: At Socialdemokratiet kommer til magten med en flertalsregering. Det er altid skidt for os, uanset hvem der har magten, thi så går DJØF'erne blandt ministrene, blandt MF'erne og i alle ministerier og styrelser i Warp Speed Mode og begynder at finde på nye regler og love, samt en masse undersøgelser. Det er jo det de gør.

Frygt nr. 2: At de  læser dette og straks ser en mulighed for at profilere sig på at være pro-Danmark, for så kan de nemt vinde valget. Ja, og Pernille Vermund kunne endda slå Dansk Fjolleparti af banen ved at være mere dansk end dem.

Så får de borgerlige partier svært ved at svare for sig. De er nemlig allerede i klar modstrid med deres vælgerskare, hvad angår salg af vore mest intime og vigtige ting til udenlandske kapitalinteressemonopoler. 

Som Geronimo ville have råbt: Glem aldrig, at TDC stadig ikke kan levere fiber i København K :-).

PS: Her er en lidt anden vinkel på Finansministeriet: En gut, der sagde op, da det gik op for ham, at de kun tænker i mammon, aldrig i helheder, derinde :-).

https://www.zetland.dk/historie/sevMazZz-ae7Eaawj-aaeb6



    Jeg sagde op i Finansministeriet, da jeg opdagede, at klima ikke fyldte noget i magtens maskinrum






    Kommentarer

    Populære opslag fra denne blog

    Historien om Oracle i Danmark - TPI, DDE og den slags...

    Velkommen, min Steve Jobs-fyring - og de tre nye bikse...

    Ny Offentlig Skat ...